LundbergTech News

Jan 28, 2020

Artikel på DanskIndustri.dk: Grøn prisvinder 20-dobler omsætning på 10 år


Virksomheden Lundberg Tech A/S vinder Dansk Industris Initiativpris 2019 efter modig omstilling og massiv grøn vækst.

Affald er blevet til big business for SMV-virksomheden Lundberg Tech A/S i Lille Skensved på Sjælland. Maskinfabrikkens opfindelse af maskiner, der kværner industriaffald om til genbrugeligt materiale har på blot 10 år skabt et globalt gennembrud med datterselskaber i Tyskland, USA og Kina, mens omsætningen er vokset 30 procent om året til 90 millioner kroner fra 4 millioner kroner i 2009.

Lundberg Tech A/S grønne væksthistorie blev mandag hædret med Dansk Industris Initiativpris 2019 ved årets SMV DAGEN 2020 på hotellet Comwell Aarhus.

Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen overrakte prisen til ledelsen bag succeshistorien: CEO  og bestyrelsesformand, Leif Hansen, COO Karsten Klein og CFO Ulrik Thestrup Hansen.

- Lundberg Tech er et sandt grønt væksteventyr. Det er et skoleeksempel på en virksomhed, der forstår at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, sagde Lars Sandahl Sørensen.

"Vi har haft succes, fordi vi turde gå efter mulighederne. Vi har haft fokus på et enkelt produkt, som vi kan fremstille i Danmark."
Leif Hansen, bestyrelsesformand og medejer, Lundberg Tech A/S

Læs resten af artiklen her:
https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2020/1/gron-prisvinder-20-dobler-omsatning-pa-10-ar/?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3