Lundberg Tech designer og leverer komplekse og unikke anlæg med vakuumhåndtering og neddeling af spild fra produktions- og pakkemaskiner. Vi leverer såvel større systemløsninger som mindre løsninger baseret på standardenheder til kunder over hele verden.
De større systemløsninger projekteres og gennemføres af vores projektafdeling, hvor den nuværende chef får udvidet sit ansvarsområde med det overordnede tekniske ansvar i Lundberg Tech som CTPO (Teknologi og Projekter). Med reference til denne oprettes en teamlederstilling med ansvar for den daglige ledelse af projektafdelingen.
Jobbet
Vi søger dig, der har lyst til at præge stillingen og kan tage et naturligt ansvar for ledelse, koordinering og fremdrift i hverdagen. Du bliver en del af et erfarent team med både projektledere og -supportere, hvor opgaverne spænder fra planlægning og opfølgning af projekter herunder egne. Du indgår aktivt i teamet og sikrer, at samarbejdet i afdelingen og med resten af huset fungerer.
Dine opgaver:
- Lede dagligdagen og arbejdet i projektafdelingen
- I samarbejde med CTPO planlægge og ressourceallokere til projekterne
- Sikre opfølgning, prioritering og fremdrift i projekterne
- At projekterne i afdelingen er valideret teknisk, gennemregnet og detailplanlagt
- Projektleder på egne projekter, hvor du er tæt på kunden i hele processen, designer, gennemregner projektet, sikrer at tidskritiske komponenter er til stede og koordinerer installationen
- Deltage i relevante interne møder såsom ordremøder og ledermøder
- Udvikle medarbejderne, fagligheden og arbejdsgangene
Din profil
Du har en relevant teknisk uddannelse, har arbejdet med tekniske projekter og har erfaring som både projektleder og personaleleder. Du trives i en flad og pragmatisk organisation, hvor dialogen er i øjenhøjde og ansvaret ligger tæt på opgaven. Du kan genkende følgende:
- Løfter et teams formåen gennem sparring
- Evner at bevare overblik
- Kan lede egne projekter ”hands on” og navigere sikkert mellem tekniske valg, kundekrav og økonomiske konsekvenser
- Er opsøgende og trives i tæt samarbejde såvel internt som eksternt
- Kommunikerer venligt, åbent og direkte både mundtligt og skriftligt
- Har kendskab til almindelige projektstyringsværktøjer, projektøkonomi, CAD og Excel
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Du tilbydes
Et selvstændigt og udviklende job. En spændende hverdag i en flad og hjælpsom organisation med korte beslutningsveje, kompetente kollegaer og høj grad af indflydelse på dine opgaver. Du får løn og pension, der modsvarer dine kompetencer. Der vil forekomme rejseaktivitet.
Ansøgning/spørgsmål
Ansøgningsfrist 9. marts 2026. Samtaler afholdes dog løbende. Spørgsmål, CV og ansøgning sendes til jan.hoffmann@transformationteam.dk / tlf. 22 81 84 82.
Lundberg Tech har hovedkontor og fabrik i Lille Skensved samt datterselskaber i Tyskland, Spanien, USA, Polen, Italien og Kina og leverer globalt. Læs mere på www.lundbergtech.com.